Kan du tjene penge ved blot at flytte dine pensioner?

Pension, hvem tænker lige over det? Det er der i hvert fald rigtig mange danskere der ikke gør, især de første 10 år på arbejdsmarkedet, for her virker det jo til at man har masser af tid til at få styr på det senere.

Men jo før du kommer i gang med at tænke over pensionerne jo bedre er det, for selv små beløb kan faktisk blive til store beløb over 10 år.

Apropos små beløb, ved du hvad du betaler for at have dine pensioner til at stå hos pensionsselskabet.

Mange små pensionsordninger er dyre

Har du skiftet job flere gange, så har du måske også skiftet pensionsselskab. Du har ikke nødvendigvis tænkt over det, fordi det sker automatisk, altså at du indbetaler til et nyt selskab.

Men pengene på den gamle pensionsordning, de bliver stående, og efter noget tid bliver det til en såkaldt hvilende pensionsordning.

Det vil sige pengene bliver blot stående, og selvfølgelig bliver de investeret, men de skal også administreres, og det koster penge.

Nogle steder koster det 500 kr. om året, andre steder meget mere, så hvis du har mange små pensioner rundt omkring, så kan der hurtigt blive brugt mange penge på at administrere ordningerne.

Hvad har du med i din pensionsordning

Har du blot taget standard-løsningen eller har du selv været med til at vælge nogle særlige vilkår for din pensionsordning? Det er værd at kigge lidt på, for vilkårene kan være meget forskellige.

Nogle steder følger der ekstra gode forsikringer med, nogle særlige rettigheder eller noget helt andet, som gør det fordelagtigt at beholde lige netop den pensionsopsparing.

Nogle gange kan rettigheder og fordele flyttes med over i et nyt pensionsselskab, andre gange kan de ikke.

Fordelene ved at samle dine pensioner

Du har måske hørt det før, saml dine pensioner ét sted, det kan der nemlig være gode penge i.

Ved at samle alle dine pensioner et sted, så sparer du nemlig i første omgang i hvert fald en masse administrationsgebyrer. Derudover kan det også være det bliver nemmere for dig at følge med i hvordan det egentlig står til med dine pensioner.

Vil du også gerne selv være med til at investere dine midler, så skal du ikke have fat i flere forskellige selskaber, men kan blot nøjes med at kommunikere med et pensionsselskab.

På den måde kan du måske hurtigere få flere penge til din pension.